Blogs skrevet af:

lørdag den 24. september 2011

BernaBank!

Så er vi tilbage igen på bloggen. I dette øjeblik hvor jeg skriver dette, sker der noget af det vildeste jeg længe har oplevet. Vi var taget over til Bernabeu (Real Madrids stadion), og ville købe billetter til fodbold. Så efter det gik vi ind på Burger King for at bruge deres wifi(ja right....). Der sidder vi og spiser, efter jeg lige har spildt en hel sodavand på 0,75 cl ud over det hele - Men det er jo bare fordi jeg elsker at være i centrum.

Så sker det så, vi hører en masse politisirener og skynder os hen til vinduet for at se hvad det er, for det lød som at mindst 10 sirerener var igang. Der stod vi og kiggede sammen med resten af Burger King.

Der må ha' været omkring 200 mænd, der stormede over en kæmpe vej fra stadionet, ud i de mindre gader. Nysgerrige, som vi er, beslutter vi os med det samme at skynde os ud for at se mere til det. Vi kommer ud på gaden og går i den retning de løb. Der er en lugt af øl og vejen er fuldt med glasskår. Vi kigger på hinanden og vi kan se på hinanden at adrenalinen kører for fuld udblæsning.

Så I det vi kommer rundt om hjørnet er der en kæmpe line-up af dem som løb, de står op af facaden og bliver kropsvisiteret. Nogle af de politimænd som stod derovre, bar på nogle utroligt store geværer, det lignede at de skød med gummikugler. Dette er den første bil som er på vejen også et bevis på. Den var totalt mærket af kuglerne, det var 20 huller i den.

Hooligansene begynder at gå væk, eskorteret af politiet, og der bemærker vi at alle forretninger har skodderne for. En forretningen åbner inden de er gået helt, og et lille hovede kigger frem, men skynder sig at lukke for skoderne igen, da han ser et par store støvler træde ned, lige foran hans ansigt.

Vi følger så efter hooligansene og politiet, og ser politiet visiterer dem længere nede af gaden. Rundt omkring os er der en masse mænd som nok har været en del af optøjerne, for de står og ringer og følger grundigt med. Den ene af dem som er omkring os sætter sig ned og græmmer sig til siden af overkroppen, det ligner at han var blevet skudt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar